Bogota, d.14.04.2010

En dag fyldt med modsætninger.

Vi har oplevet hvordan fattige indianer bor i en forstad som snor sig op af bjergenes sider, og hvordan en penthouse lejlighed på 13. etage, i 3 etager, med tagteresse og syngende udsigt over Bogotas levende gader, tårner frem af skyerne.

Sidst men ikke mindst har vi begge hentet os et par røde kinder. 2400 m er tættere på solen end vi er vant til!

Kl 8 mødtes vi med vores kontakt til Fundacion Seré, og tog længere sydpå, end nogen af os har været før. Målet var en indianer familie, som efter planen skal med ud og optræde på nogen af skolerne. Stammen blev nødt til at forlade deres hjem i junglen for 7 år siden, fordi paramilitæret og kampen om deres jord gjorde det for farligt for dem at bo der. Nu bor 30 ud af 200 stammemedlemmer under samme tag i en af de fattige forstader som er spredt ud over bjergsiderne omkring Bogota.

Det var et rørende og superspændende besøg, hvor vi fik indblik i gamle indianertraditioner blandede med overlevelse i en storby. Der blev holdt et møde hvor 20 af medlemmerne inklusiv familiens overhovede, en varm gammel mand, deltog. Det var rørende at se hvordan de krøb sammen på sengen af kulde, og sad i krogene i huset og lavde deres lektier, samt arbejdede på armbånd lavet af palmeblade. Detaljerne omkring forestillingerne på skolerne blev drøftet på mødet, og det blev besluttet at de skal ligge tidligt, så børnene kan nå i skole til middag.

Vi blev budt på hjemmelavet indianerbrød, mens de fortalte at de ikke kunne betale gasregningen, og derfor måtte lave mad over bål ude i deres have/mudderhul/baggård. Hvis man ikke får dårlig samvittighed af at spise deres mad, så ved jeg ikke af hvad. De fortalte om hvordan de forsøger at holde traditionerne i live, ved at fremstille smykker og krukker som de sælger i Bogota.

Efter besøget gik vi rundt i byens stejle gader, og besøgte flere skoler. Skolerne har en hver især en portner som sørger for at det kun er de rigtige mennesker som kommer ind. Det var spændende at se den store forskel der var på skolerne, selvom de alle ligger i fattige egne. Den ene skole var kold, med beton skolegårde og mursten, den anden, hvor de fleste indianerbørn går, var fuld af blomster og planter. Vi fik en kæmpe rundvisning, og blev overvældede af alt den smukke natur og kreativitet som kom os i møde. Vi så endda en kolibri :D

Vi spiste middag hos vores samarbejdspartner, Maria Esperanza, som har været i danmark flere gange. En meget colombiansk-antropologisk pige, som brænder for arbejdet med indianerne.

Hele eftermiddagen har vi så brugt på at lede efter lejligheder. Gang på gang blev vi overraskede af smukke baggårde og skønne lejligheder med trægulve. Vi faldt pladask for en lejlighed i to etager med tagteresse i to niveauer. Men den mangler møbler… et temmelig vigtigt lille problem, som vi har tænkt os at løse.