Bogota, d.15-20.05.2010

Så kommer et af de længere indslag.

Lørdag havde Bibbi, Bob og Elkin forestilling på universitetet la Javeriana. Det var for en gruppe børn i alderen 5-6 år. Der var ikke så mange, kun ca 12 stk. Forestillingen startede godt ud, men efter de første 2 dansetrin gik Bibbis knæ af led, og vi måtte sætte det på plads, før vi kunne flytte hende ind i et rum ved siden af. Bob og Elkin tog i stedet børnene med på en rejse ind i dansens verden, hvor de fandt både sommerfugle og levende træer.

Vi var ude og spise frokost med Roy, som under den lækre kinesiske middag fik en god diskusion om colombiansk politik med Elkin.

Bob og Elkin fik i løbet af lørdag aften ændret fortællingen, så den søndag kunne gennemføres uden Bibbi. Forestillingen søndag var i samarbejde med asosiacion periferia. Vi transporterede hele “Danza para niños” gruppen til en lille by kaldt Sibate, 1 time uden for Bogota. Centeret hvor vi oprtådte var som en fin 4-længet gård i mexikansk stil, med en smuk blomsterhave og springvand i midten. Selvom Bob briller gik i stykker under forestillingen, og var anledning i flere latterudbrud fra Bibbi på sidelinjen, var både børnene og “Danza para niños” gruppen tilfredse.

Mandag blev indledt med amerikanske pandekager og fantastisk frugtsalat. Det var både helligdag og Elkins fødselsdag. Vi tog på et kunstloppemarkede i det nordlige Bogota. Det var super fint at gå rundt og opleve de mange forskellige kunstnere vise deres kunstværker frem. Elkin valgte en fødselsdagskage, med chokolade, chokolade og chokolade overtræk. Utroligt at man kan blive så mæt af et lille stykke kage. Om aftenen var det for en gang skyld Elkin, som bestemte hvad vi skulle se i biografen, valget faldt, ikke overraskende, på “Titans” - hvilket skuffede Helene i den grad, da Mads Mikkelsen dukkede op med en spansk stemme... Helt forkert! Men på trods af den skuffende start var det nu en helt okay film, og en dejlig dag sluttede med højt humør.

Tirsdag var “El dia internacional de los museos”, og “Danza para niños”, denne gang fuldtallig igen, flyttede ind på Museo del Oro, hvor vi sammen med en gruppe indianer sørgede for underholdning om formiddagen. Det var spændende at se traditionel stammedans, med deres farvestrålende kostumer og perlekranse. Blandt de mange tilskuere var en skoleklasse, et center for udsatte børn, museets almindelige besøgende og fem journalister med hver deres videokamera. Bibbi og Bob blev modtaget af glade børn og spændte voksne. Børnene skruede bare op for charmen da workshoppen startede, og pædagogerne kunne næsten ikke få børnene med hjem igen da den var forbi. Det var en meget positiv og givende oplevelse!

Vi tager del i en workshop i release/cunningham med en engelsk koreograf. Så vi har endelig haft et par timer hvor vi kun skulle tænke på at være til stede i dansen, uden at tage stilling til om nogle trin ville være bedere hvis de blev ændret, bare en smule. Bare danse, nyde at danse som læren dikterede. Det er virkelig fantastisk at tage klasser igen!!

To gode ting er kommet i hus idag. Først havde vi møde med det danske konsulat, som har hyret os til en forestilling til ære for H. C. Andersen d. 24./25. Juni. Det bliver sjovt og udfordrende at, skulle representere Danmark. Den anden gode nyhed er, at vi har fået kontakt til den tysk/colombianske organisation “Horisonte”. De har hjulpet os med at arrangere en tur til Amazonas, hvor vi er blevet inviteret til at bo hos en indianerstamme langt ude i junglen. Ikke nok med at vi skal bo der, vi har fået tilladelse til at arbejde med dem, observere dem, leve med dem, filme dem og tage dem med ind i Bibbi og Bob’s verden. Vi tager “Danza para niños” med ud i junglen og fortsætter arbejdet med børn af indianerstammen Tikuna. Det bliver en fantastisk oplevelse, og på mandag har skal vi igen mødes med Horisonte og snakke om de praktiske detaljer ved rejsen. Vi har allerede købt billige flybilletter og skal være væk fra d.27-31. Maj.

Imorgen prøver jeg igen lykke til yoga, som indtil videre har været aflyst 4 ud af 5 gange. 6. gang er lykkens gang!

Bogota, d.13.05.2010

Denne uge har vi haft den sværeste opgave indtil videre. Vi var på besøg på en skole i en del af Bogota som hedder Usme, det tager ca en time at komme derud derfra hvor vi bor, så det føles lidt som om man er i en anden by. Vi lavede forstilling for 80 børn mellem 8-12 år hvilket forløb normalt med stor indlevelse fra børnene og koncentration. Da vi begyndte på workshoppen var der lige pludselig 60 børn og ikke 40 som vi havde sat som maksimum. Men vi gik i gang med stort mod, men måtte efter få min erfare at det var en svær gruppe. 70 % var drenge og 30 % af alle de deltagende børn havde ikke lyst til at være der. De var meget volsomme og sloges meget uanset hvilke lege og bevægelse vi foreslog. Det endte med at vi fik sent nogle af børnene afsted med en lærer og blev tilbage med 37 børn som stadig havde svært ved at koncentrere sig.

Da vi bagefter hørte at det var børn som havde været ude af skolen i et stykke tid, for at arbejde, passe famlie etc, var det mere forståeligt hvorfor de ikke kunne koncentrere sig, arbejde i en gruppe eller individuelt. Vi var alle fire færdige og følte at det var gået dårligt, men lærerne roste os for vores arbejde og den koncentration som børnene havde udvist. Så det må være svært at være lærer der til dagligt.

I dag prøvede vi for tredje og sidste gang at lave forestilling for ”Ponte en mi Lugar”. Og….DET GIK GODT… der var rent faktisk børn tilstede, 37 deltog i workshoppen og der var flere af de ældre som kiggede på. De hyggede sig meget med dansen og historien. Der var to elever fra universitetet ”Los Andes” som var og interviewe os inden om hvilken forskel dans og teater gør for børn i La Candalaria.

Vi har også lige købt os 3 flybilletter i dag, to til AMAZONAS, som vi har tænkt os at bruge d. 27 -31 maj. Vi er ved at snakke med en organisation som arbejder med nogle indianer stammer om vi evt kan få lov at bo hos dem og dele dans, så vi laver noget for dem og de laver noget for os. Det kunne bare være mega spændende, men det skal vi nok skrive mere om. Den tredje flybillet er til Elkin samme weekend, så han kan komme hjem og besøge sin familie og stemme i den weekend.

Bogota, d.06.05.2010

Bibbi og Bobs søvnløse nat

Da solen stod op præcis kl. seks, for det gør den i de varme lande omkring ækvator, og Bibbi og Bob skulle op, var det med tunge øjenlåg og trætte kroppe. De havde nemlig brugt halvdelen af natten på at diskutere livet og lege ”skibet er ladet med”. Grunden dertil var for meget sukker lige inden sovetid, hvilket nu kan skrives på listen over hvad der virker euforisk. Vi havde et stramt program fra morgenen med to forestillinger for børn fra fattige kvarterer og belastede familier. Første gruppe var svær, et hold på 30 børn mellem 5-17 år, som alle fra start var fraværende og svære at inddrage, men efter turen til danseland, gik det hele nemmere. Til slut viste de også en dans for os, som de havde arbejdet på længe. Alle børnene tror at Helene er en dreng, og de spørger hvorfor hun har kort hår når hun er en pige…. Så hun udlever rigtigt rollen som Bob til fulde. Børnene, i dag, spurgte også om vi var børn, teenagere eller voksne? Da vi fortalte vores alder, spurgte de om hvor mange børn vi havde ;) I deres verden er det meget normelt at få børn som 15 årige. Vi var lige ved at adoptere en af de små, det var ikke til at stå for hans mørke hundeøjne, når han spurgte om vi nogensinde kom tilbage, og derefter med et skuffet blik og sagde: nunca? (aldrig?)

Anden del, var andet forsøg på at lave en forestilling for ”Ponte en mi lugar” i Teatro Rafael Pombo. Vi var klar og sad og ventede på børnene, da vi fandt ud af at det igen ikke var planlagt ordentligt og at der heller ikke kom nogen børn i dag. Så tredje gang er lykkens gang! Vi krydser fingre for næste torsdag.

Vi havde inviteret Elkin, Angela ( vores musik assistent, som er super god god og snakker tysk) Oswaldo og Denise til hjemmebagt brød og Chai the i vores hjem. Vi fik snakket projektet igennem endnu en dag, som vi skal starte med dem denne søndag. Det er med mere fokus på kroppen og det har et socialt aspekt udfra hvad deres organisation normalt arbejder med.

Hen på eftermiddagen tog vi ned for at overgive ” Projekt Hjemmeside” til nogle unge mennesker som Fabian har foreslået vi kunne bruge til færdiggørelse af siden. Det er lidt mærkeligt at give det videre, vi er slet ikke vant til den slags luksus. Så planen er at den skal være oppe og køre 100 % på mandag !! JUBII, glæd jer!

Resten af vores uge er gået med det sædvanlige; møder, bearbejning af video og ubesvarede telefonopkald. Vi havde et spændende møde med et universitet, som gerne ville bruge vores projekt i undervisning til de pædagogik studerende. Vi skal så tage ud i forskellige børnehaver og lave forestilling og workshop, sammen med 5 studerende pr. gang. De virker meget interesserede og det kunne være spændende, måske vi kan udbygge projektet på den måde, så vi afventer svar.

Bogota, d.04.05.2010

Glade dage og Moby review

I dag har vi gjort endnu 70 børn og en skoleleder glad, det er bare så dejligt at danse og mærke hvordan tiden forsvinder når vi sammen med børnene træder ind i Bibbi og Bob´s verden med fortælling og dans. Helene havde en gruppe seje drenge som viste sig fra en ny side ifølge lærerne og blomstrede i takt med workshoppens gang. Til sidst viste hver enkelt gruppe hvad vi havde arbejdet med og børnene var stolte. Derefter stod den på autografer indtil hånden faldt af, men sådan er det vel at være kendt !! ;)

Og nu til alle moby fans, her kommer helene’s review af koncerten:

MOBY gav den rent ud sagt GAS!! Hele showet var afstemt til perfektion. Hver musiker og sanger spillede sammen som var de født til netop det. Lysshowet var prikken over i'et, det var varierende og passede perfekt til de forskellige sange. Det gav os, som desværre ikke stod forest, en fantastisk oplevelse af at være med i showet, selvom vi hverken fik røgen fra røgmaskinerne i øjnene, eller kunne se hans ansigtisudtryk. Det var bare en FEST!!! Det var helt sikkert årets FEST, og den vil blive ved mig som et fantastisk livligt minde, som jeg kan hive frem på grå regnvejrdage… og dem er der som sagt mange af i 2400 meters højde i regntid!