tirsdag den 4. maj 2010

Bogota, d.04.05.2010

Glade dage og Moby review

I dag har vi gjort endnu 70 børn og en skoleleder glad, det er bare så dejligt at danse og mærke hvordan tiden forsvinder når vi sammen med børnene træder ind i Bibbi og Bob´s verden med fortælling og dans. Helene havde en gruppe seje drenge som viste sig fra en ny side ifølge lærerne og blomstrede i takt med workshoppens gang. Til sidst viste hver enkelt gruppe hvad vi havde arbejdet med og børnene var stolte. Derefter stod den på autografer indtil hånden faldt af, men sådan er det vel at være kendt !! ;)

Og nu til alle moby fans, her kommer helene’s review af koncerten:

MOBY gav den rent ud sagt GAS!! Hele showet var afstemt til perfektion. Hver musiker og sanger spillede sammen som var de født til netop det. Lysshowet var prikken over i'et, det var varierende og passede perfekt til de forskellige sange. Det gav os, som desværre ikke stod forest, en fantastisk oplevelse af at være med i showet, selvom vi hverken fik røgen fra røgmaskinerne i øjnene, eller kunne se hans ansigtisudtryk. Det var bare en FEST!!! Det var helt sikkert årets FEST, og den vil blive ved mig som et fantastisk livligt minde, som jeg kan hive frem på grå regnvejrdage… og dem er der som sagt mange af i 2400 meters højde i regntid!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar