Bogota, d.30.04.2010

Kendisfest og panderynker

Vi har ”holdt fri” siden tirsdag, hvilket inkluderer enormt mange møder, frustrerende telefon opkald og ikke mindst reception med åbning af ny SPA i den rigere del af Colombia, sammen med alle spidserne fra byen…. Vi tog vores fineste tøj på og mødtes med Roy, vores kinesiske ”manager” og ambassadører fra Taiwan. Lokationen ”Wellness stedet” var super smukt, og man fik lyst til at hoppe i poolen, især efter 2 glas vin, lækker mad og temperatur stigningerne fra sauna til sauna. Det er helt sikkert et sted vi har lyst til at besøge igen, når vi rigtig skal forkæle os selv, efter nogle uger med ”Dans for børn” på betongulv….Vi snakkede og blev fotograferet med Carlos Vives, grammyvinder og en af de mest kendte indenfor traditionel colombiansk musik… Han laver også musik og teater for børn hver søndag på hans restaurant/ scene, hvor vi håber på at vi kan få en fod ind…Vi har tænkt os at spille det europæiske es!!

Med hensyn til projektet har vi haft nogle problemer med organisationen, eller rettere den manglende organisation. Det har været lidt frusterende og Mette er selvfølgelig derfor gået i gang med at finde 100.000 andre muligheder på hvordan det kan gøres, det har kostet 2 dages telefonopkald og mange rynker i panden. Vi er nået frem til selv at overtage det meste af organisationen og har hele næste uge booket med 6 forestillinger på skoler i fattige kvarterer. Det er mere arbejde fra vores side, men på samme tid kan det også give mere frihed.

Vi har besluttes os for at lave en dokumentarfilm omkring projektet, med en varighed på 35-45 min. Soraya og Dixon, to af vores venner har en organisation som hedder ”Video Movimiento”. De hjælper os med arbejdet og er med ude og optage forestillingerne. De er engle sendt fra himlen og vi har det altid sjovt mens vi arbejder!! Ideen er at kunne dokumentere projektet for vores sponsorer og på samme tid give jer et indblik i vores arbejde og være til inspiration for ligenede projekter i fremtiden.

I aften ser vi frem til at holde fri med lidt videoredigering, og en omgang salsa. I morgen skal vi noget meget spændende….VI SKAL TIL MOBY KONCERT…. !

Så det har været en uge med mange modsætninger, som vi nok må tilstå er en del af livet i Bogota.

Bogota, d.27.04.2010

Bogota: 237 børn, 40m dansevinyl, 2 forestillinger og to trætte dansere senere.

Så er ”Danza para niños” for alvor skudt i gang, og det er med et brag. Vi havde vores første to hele præsentationer, med uddeling/indsamling af spørgeskemer, præsentation og medvirkende glade børn. Begge præsentationer foregik i den fattige del af Bogota, Ciudad Bolivar. Den første var med 200 børn og den anden med 37. Personligt foretrækker vi helt klart 37 børn frem for 200.

Vi fik meget positiv response fra begge skoler, og børnene var utroligt opmærksomme og ivrige efter at danse gennem hele workshoppen. Vi havde medbragt vores eget dansevinyl som vi havde lejet af en anden dansegruppe. 4x10 meter gulv blev transporteret i en lidt for lille taxa, sammen med 5 mennesker. Gulvet blev rullet ud på skolen, tapet og klar til brug. Det hjalp en hel del imod alle stenene og uligheder som der er på en udendørsboldbane!

På den ene skole lavede vi forestilling udenfor, solen skinnede hele tiden og der var børn over det hele. Forestillingen var for alle, mens workshoppen var forbeholdt 3 klassetrin. Den anden præsentation var indenfor, hvilket vi helt klart foretrækker, da det meget nemmere at samle børnenes opmærksomhed i et lukket rum, end det er udendørs hvor energien fiser til vejrs. Begge forestillinger var dog super vellykkede og nu er vi trætte.

Andre skoleledere var til stede og vilde med det vi lavede. De havde tidligere fået tilsendt vores materiale, men har først reageret nu hvor vi er her. Så vi er allerede blevet booket til at komme tilbage til Cuidad Bolivar d. 7. Maj.

I går havde vi forpremiere, hvilket ikke var helt vellykket. Vi havde fået lov til at låne et kendt børneteater i byen, og inviteret børnene fra ”Ponte en mi Lugar” omkring 60 børn til forestilling kl. 10. En time senere, var der stadig ikke dukket nogle børn op, så Bibbi og Bob gik på opdagelse i la Candalaria for at finde dem. Det lykkes os dog kun at finde 5 stk, da de andre ved en fejltagelse var blevet sendt til en anden aktivitet. Så der stod vi 2 dansere, 1 skuespiller, 1 lydmand, 2 psykologer som undersøger børnenes reaktioner, og en kameramand, og havde kun 30 min til at lave 75 min forestilling/workshop. Improvisation og tålmodighed er nogle man bliver gode venner med. Så det er rigtigt nok; at når forpremieren går dårligt, bliver premieren god!!

Og det var lige præcis det vi oplevede i dag!

Bogota, d.23.04.2010

Uge update

Vi har haft super travlt, kalenderen har været booket med møde på møde, og kulturelle indslag.

Holdte møde med Coca Cola og Fundacion Seré for at se om de var villige til at sponsorere dele af projektet. Det tog sin tid at få adgang til bygningen og vi skulle både aflevere pas og have numre fra Coca cola for at få lov til at træde ind i ”The world of coca cola” . Det hele var rødt og fyldt af reklamer som i nok kan forestille jer… men man fk ikke mere lyst til at drikke Coca cola af den grund. De var desværre ikke så interesseret i projektet ”dans er godt, men vores politik…..” Vi har hørt det hele før, men de var 1 af 10, vi forsætter bare!!

Catalina har haft travlt med at skaffe andre sponsorer, da projektet er blevet udvidet til at vi også skal optræde sammen med indianergruppe fra Choco, og de også skal tjene til mad og bolig. Vi har fundet en kompetent pige til at lave lyd og evt linoleum gulv som v ikan tage med ud til forestillingerne, hvis alt går som planlagt i dag.

I går havde vi et lidt større kulturelt forretningsmæssigt sammenstød. Efter at vi fik tilskud fra statens kunstråd, har vi selvfølgelig fortalt vores samarbejdspartnere i Colombia at vi har fået indækket vores transport og leveomkostninger imens vi laver projektet og derfor kan arbejde på frivillig basis, fordi at det er vigtigt for os at børn får mulighed for at deltage i projektet. En af organisationerne troede så at det betød at vi villle give dem 10.000 kr til deres transport omkostninger og del af projektet. Hvilket vi så måtte skuffe dem og sige at vi kun kan sørge for vores egen del. Så der opstår hele tiden misforståelser og ændringer i projektet selvom vi har arbejdet længe på det.

Mandag er vores første forestilling. Vi har fået lov til at låne Teatro Rafael Pombo og har inviteret institutionen ”Ponte en mi lugar”. Det er den organisation hvor vi først boede og hvor Elkin nu bor gratis. Det er vigtigt for os at vise dem at vi værdsætter deres gæstfrihed og det bliver spændende at arbejde med så forskellige børn. De er mellem 4-14 år, og er alle udsatte børn, hvis forældre er prostituerede eller narkomaner og derfor kommer de i institutionen hvor de får lov til at tage forskellige klasser, lege og være børn.

Det mest opløftende denne uge har været at få lov til at danse. Der er en festival for moderne dans på universiteter i denne uge, og i den anledning havde de inviteret til gratis workshop onsdag og tors, 3 timer dagligt. Det var med en ung nyuddannet fyr, Tarak Halaby, som har gået på P.A.R.T.S, og nu var i Colombia for at deltage i festivalen. Super dejligt at få rørt kroppen og ikke selv skulle bestemme hvad der skal laves eller hvordan.

Vi har endelig har tid til at se nogle af vores venner, det er som om vi ikke har været væk, og det er dejligt at man har sådan et stort netværk i en by som er så stor og overvældende til tider. Ikke mindst fordi det er noget som er stabilt, i et eller så hektisk hverdag.

Pablo var på besøg, og vi lavede Bibbi og Bob figurer i en form for cernit, til brug i forestilingen. Vi har fire forskellige udgaver, og de er så fine!

Lige nu sidder vi i vores hjem og opdaterer hjemmesiden og bloggen og har derefter 2 møder og træning inden weekenden. Vi skal nok prøve at holde lidt fri, nyde solen, colombiansk kaffe og selskabet med venner på landet inden vi transformerer os til Bibbi og Bob på dagsbasis i næste uge.

Bogota, d.18.04.2010

På marked.

Endelig en dag hvor der var tid til at snakke med familien hjemme i dk. Det giver en ro at få snakket med dem, og vide at Danmark stadig er lige så flat og forårsfinurlig som da vi tag afsted.

Ja, lige bortset fra en vred vulkansk støvsky som giver europas flytrafik kamp til stregen.

Tilbag til Bogota, hvor flytrafikken er som den plejer og taxaerne stadig forsøger at komme først frem. Fundacion Periferia tog os med på et vidunderligt frugt og grøntsagsmarkede lige 5 min i taxa fra vores hjem. Det var helt fantastisk at være omgivet af duftene fra de friske frugter og grøntsager, og vi brugte et par timer på at gå rundt og udvælge de lækreste frugter og de grønneste grønsager, på bedste Jamie Oliver maner. Nu er lejligheden lidt mere hjemlig. Det bugner med frugt og grøntsager i vores lille hjem, det varmer om hjertet. Tænk sig. 6 mangoer for 12,5 kr. Jeg er i himmelen.

Der er Euro Cine en filmfestival med europæiske film, for tiden. Vi var inde og se den norsk film LØNSJ, en sirlig, finurlig og skrækkelig film. Det var dejligt at se noget ”hjemmefra” og en mærkelig modsætning at gå ud derfra og møde de colombianske vibrationer, lyde og lugte.

Bogota, d.17.04.2010

Video Danza.

Vi fik handlet det vigtigste ind og brændt dvd’er med ”Bibbi y Bob” til vores samarbejdspartnere.

Resten af dagen gik i selskab med Video Danza. Vi så hvordan de arbejder og nød en forestilling med nogle nyuddannede dansere. Der var en slående lighed med mange af de andre forestillinger vi har set., men mange colombianske kunstnere beskæftiger sig også rigtig meget med de store sociale problemer, som landet har. Der gik hul på skyerne over Bogota og vi nød at have tag over hovedet og drikke colombiansk kaffe og spise Anton Berg choloade, medbragt fra dk, sammen med Soraya og Dixon (Video Danza) mens vi diskuterede dans i Bogota. De tog os med til en solo forestilling med en skuespiller som Elkin tidligere har arbejdet sammen med. Han optrådte på det mindste teater jeg nogen sinde har set. mini mini mini mini højest 4 gange 5 meter og publikum var stablet som sild i en tønde. Det var helt fantastisk!!! Han arbejdede med et simpelt emne, hvorfra han trak de mest karakteristiske træk. Det var enkelt, rørende og hylende morsomt.

Bogota, d.16.04.2010

Verden er lille.

Vi startede dagen med at undervise i Gyrokinesis, fordi yoga var aflyst. Det var super og overraskende frisk at komme igang med at undervise igen.

På vejen hjem løb vi ind i Video Danza, den organisation som har tilbudt at filme og hjælpe med at dokumentere vores projekt. De er utroligt kompetente, og arbejder meget med dans for børn, og at filme danseforestillinger. Det føles helt rigtigt at arbejde med dem!

Det var også dagen, hvor vi skrev under på lejekontrakten og flyttede ind i vores nye hjem. Calle 13 # 3-48, en del af den historiske bydel la Candelaria. En adresse som skal danne base for vores arbejde. Der hvor vi kan gå hjem og lade op. Det er mærkeligt upersonligt, med møbler og billeder som ikke er vores, men jeg håber at det bliver bedere når vi kommer rigtigt på plads. Det skal siges, at vi desværre ikke fik drømmelejligheden med tagtaresse, men fandt en møbleret billigere lejlighed i samme bydel.

Aftenen var lidt hektisk. Den blev fyldt ud af et lille møde med Fundacion Periferia, en masse mennesker til Septimazo (En stor gade som bliver lukket til festligheder hver fredag aften, og så er der bare gang i den) en reception med Video Danza og en danseforestilling med L’explose. Foreslillingen var ikke at råbe vildt højt hurra for, men det havde nok meget at gøre med at vi var trætte, udmattede og sultne efter den lange dag, og de mange km vores ben fik tilbagelagt. Bogota er en stor by.

Bogota, d.14.04.2010

En dag fyldt med modsætninger.

Vi har oplevet hvordan fattige indianer bor i en forstad som snor sig op af bjergenes sider, og hvordan en penthouse lejlighed på 13. etage, i 3 etager, med tagteresse og syngende udsigt over Bogotas levende gader, tårner frem af skyerne.

Sidst men ikke mindst har vi begge hentet os et par røde kinder. 2400 m er tættere på solen end vi er vant til!

Kl 8 mødtes vi med vores kontakt til Fundacion Seré, og tog længere sydpå, end nogen af os har været før. Målet var en indianer familie, som efter planen skal med ud og optræde på nogen af skolerne. Stammen blev nødt til at forlade deres hjem i junglen for 7 år siden, fordi paramilitæret og kampen om deres jord gjorde det for farligt for dem at bo der. Nu bor 30 ud af 200 stammemedlemmer under samme tag i en af de fattige forstader som er spredt ud over bjergsiderne omkring Bogota.

Det var et rørende og superspændende besøg, hvor vi fik indblik i gamle indianertraditioner blandede med overlevelse i en storby. Der blev holdt et møde hvor 20 af medlemmerne inklusiv familiens overhovede, en varm gammel mand, deltog. Det var rørende at se hvordan de krøb sammen på sengen af kulde, og sad i krogene i huset og lavde deres lektier, samt arbejdede på armbånd lavet af palmeblade. Detaljerne omkring forestillingerne på skolerne blev drøftet på mødet, og det blev besluttet at de skal ligge tidligt, så børnene kan nå i skole til middag.

Vi blev budt på hjemmelavet indianerbrød, mens de fortalte at de ikke kunne betale gasregningen, og derfor måtte lave mad over bål ude i deres have/mudderhul/baggård. Hvis man ikke får dårlig samvittighed af at spise deres mad, så ved jeg ikke af hvad. De fortalte om hvordan de forsøger at holde traditionerne i live, ved at fremstille smykker og krukker som de sælger i Bogota.

Efter besøget gik vi rundt i byens stejle gader, og besøgte flere skoler. Skolerne har en hver især en portner som sørger for at det kun er de rigtige mennesker som kommer ind. Det var spændende at se den store forskel der var på skolerne, selvom de alle ligger i fattige egne. Den ene skole var kold, med beton skolegårde og mursten, den anden, hvor de fleste indianerbørn går, var fuld af blomster og planter. Vi fik en kæmpe rundvisning, og blev overvældede af alt den smukke natur og kreativitet som kom os i møde. Vi så endda en kolibri :D

Vi spiste middag hos vores samarbejdspartner, Maria Esperanza, som har været i danmark flere gange. En meget colombiansk-antropologisk pige, som brænder for arbejdet med indianerne.

Hele eftermiddagen har vi så brugt på at lede efter lejligheder. Gang på gang blev vi overraskede af smukke baggårde og skønne lejligheder med trægulve. Vi faldt pladask for en lejlighed i to etager med tagteresse i to niveauer. Men den mangler møbler… et temmelig vigtigt lille problem, som vi har tænkt os at løse.

Bogota, d.13.04.2010

Efter en lang flyvetur og køb af to billetter til Quito, Ecuador ( dumme visa regler) i juli, er vi nået frem. Efter de 24 timers rejse ankom vi til Bogota. Det virkede meget kendt at sidde i taxien som kører kaotisk og prøver at komme først frem i den store trafik. Lydene og lugten er den samme, og man mærker straks at man er i 2400 meters højde hvor vejrtrækningen ikke er så let som i Danmark. Vi er blevet inkvarteret hos en samarbejdspartner i den historiske bydel La Candalaria. Organisationen hedder ”Fundacion Ponte en mi Lugar” og arbejder med gade- og andre udsatte børn. Jetlacket har allerede slået mig og uroen i min krop siger at den ikke er træt mere. Så nu sidder jeg her kl. 4 om natten og starter denne dagbog. Bekymringer og forventninger støder forvirret ind i hinanden i mit hoved, for nu tager dette projekt form. Vi er i Colombia, vi er godt forberedt hjemmefra, har fået støtte og klar til at danse for og med børn. Det vi har drømt og længes efter at gøre de sidste 6 måneder skal nu føres ud i livet. Vi er så heldige at have mødt nogle mennesker som støtter os i vores arbejde og som også ønsker at gøre den verden vi bor i til at lidt bedre sted, som vi vil tilstå med dans.

Denne uge har vi møde med alle vores samarbejdspartnere. I dag skal vi mødes med chefen Catalina Heincke fra ”Fundación Seré”. Vi skal have gennemgået tour planen og hvordan vi financielt har tænkt os at forholde os til projektet. Jeg ved hun har ønsker om at dokumentere projektet med en pædagogisk synsvinkel hvor vi evt. skal kigge på at oploade en video til børnene, hvor de kan lære dans med ”Bibbi og Bob” online. Der skal diskuteres materiale og tidsplan.

Senere denne uge skal vi mødes med Asociacion Periferia og Unicef Colombia for at se om de på nogen måde vil yde støtte til projektet.

Vi regner med at have et møde med Roy i denne uge hvor vi skal planlægge hvornår vi skal filme en forestilling og vise den på nationalt tv. Han vil også sørge for at få skrevet nogle artikler til aviser.

Vi er fulde af forhåbninger og glæder os til at komme igang.