Vi er røde, vi er hvide… I bogstavelig forstand. VM raser også i sydamerika og de ivrige står op tidlig morgen for at se fodbold live kl. 6. Vi støtter lanndholdets ved at vise danmark’s farver frem i gaderne i santa marta, eftersom vi har erhvervet hos en forbrænding da vi tog på stranden den første dag. Det er os dog meget uforståeligt, da vi benyttede solcreme, kasketter osv, men vi må nok erfare at vi bare er hvide mennesker som skal passe på solens stråler.
Santa Marta føles som noget vi kender, de sælger stadig STORE friskpressede juicer til 6 kr stk, kaos i teatret og tiden står bare mere stille på grund af den enorme varme.
Vi havde vores første forestilling i teatret i går kl. 10.00. Vi havde inviteret mange forskellige personer, men som det jo tit er, kom der langt færre end dem som havde sagt de ville komme. Så vi lavede forestilling for 10 personer, flest venner fra Santa Marta som vi kender fra sidste års festival del teatro. Vi har skiftet vores ”superwoman” tekniker Angela ud med en indfødt Tangagera * ”supermand” tekniker som hedder Andy. Det er en af Elkins venner fra teater som er god til det med musikken, så det passer os fint. Eftermiddagen brugte vi i ” Cafe del Parque” med vores laptops, Helene blev næsten færdig med vores dokumentar til Periferia, og vi fik ordret andre småting og sendt nogle mails.
*Andy er født og opvokset i byen Taganga, som ligger 5 km fra Santa Marta. Det er en lille fiskerby som nu er ved at transformere sig til en turist by. Det oprindelige folk er indianer som levede af at fiske. Andy ligner faktisk en af de unge krigere i Pocahontas, med hans lange mørke hår, grønne øjne og gode væsen. Vi købte fisk på standen, Mojarras som vi lavede med patacones (grønne bananer) i deres ”åbne” køkken. De bor 4 pers, 2 forædre og 2 voksne børn. i et hus på 20 m2 i Tagangas bebyggelse for Tagangeras, hvilket er meget anderledes end standpromenaden de lige har sat i stand.
Tirsdag d. 15/6 2010
Tirsdag var en super loco dag, vi havde fyldt vores program ud, det føltes som alle 24 timer.
Vi startede med en forstiling på Colegio de la Universidad Libre for børnehaveklassen, meningen var at vi ville filme sidste dag til vores dokumentar, men kamera manden mødte aldrig op, så interviews blev rykket til fredag d. 18/6. Vi kom midt i frikvarteret, hvor børnene fra 2 klasse, sidste uges forestilling, legede. De opdagede hurtigt at Bibbi og Bob var kommet igen, selvom vi ikke havde kostumer på og kom hurtigt hen og sagde ”Hola Bibbi, Hola Bob” og dansede det vi havde lært dem. SKØNT, intet mindre. Forestillingen gik godt og det var dejligt at være et sted som vi kendte og hvor de vidste havd vi havde brug for.
Derefter gik turen til Ricaurte for at hente vores nye visitkort, det var dog en skuffende oplevelse, da de havde vendt billedet forkert på den ene side og printet den gamle version. Så efter at have forklaret dem endnu engang hvad vi ville have og vigtigheden af det, håber vi på at vi kan komme få dem inden vi drager hjem. En time senere var vi på vej til næste og sidste forestilling i Bogota, det var med en organisation i La Candalaria, et socialt værested med mange meget forskellige børn. Gruppen var svært at arbejde med, de kunne godt lide forstilling men havde svært ved at koncentrere sig om dansen. Det virkede som om at de skulle overvinde sig selv for at deltage, vælge at vise deres villighed til at lære noget nyt, og derved træde udenfor gruppen og den norm de havde. Det virkede som om at det var mere normalt at vise sin uvillighed og ligegyldighed, måske fordi de ikke er vant til at få opmærksomhed og hvis de får det, er det negativt. Så lige når man står i det, synes man bare de er lidt besværlige og uopdragne, og vi blev nød til at skære ned i workshoppen for at kunne komme igennem programmet med dem.
Vi skyndte os hjem, lavede de sidste interviews til dokumentaren og løb ned for at printe billetter til flyet, boger og pakke inden vi skulle overgive lejligheden.
Vi tog afsted til mod lufthavnen kl.6.45 med trafikkaos og ferietid i lufthavnen og så afsted mod Santa marta, varmen, solen og dans for børn i nye omgivelser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar