onsdag den 9. juni 2010

Bogota, d. 09.06.2010

Vi har haft forestilling på Colegio de Universidad Libre, som havde bestilt en forestilling og tre workshops til hele 1. klasses årgangen. Skolen tog godt imod os, og hele besøget forløb meget professionelt. Vi havde to møder med skolelederen, som går meget ind for kunst i skolen, og var meget interesseret i at få os tilbage. Han har også studeret i Danmark og husker tilbage på det som en god tid, hvilket kun kommer os til gode, som de eksemplariske danskere vi er. Derfor har vi allerede nu lavet en aftale med at vi kommer igen på tirsdag og optræde for børnehaven! Han snakkede også om, at der kunne være muligheder for at få os tilbage på et senere tidspunkt, i et semester, for at lave et større projekt for børn og studerende. Han virkede som en mand man kan stole på, og som gennemfører hvad han sætter i gang, så nu må vi se om hans ideer kan blive til noget.

Folk er også begyndt at skrive til os, og bede om forestillinger. Det er jo super dejligt at man kan se at vores velgørenheds dans bærer frugt, men vi har desværre allerede booket kalenderen og flyet hjem. Så det bliver næste gang! Vi havde forestilling på Rafael Pombo igen. Børnene kom fra en nærliggende skole, og var både interesserede, disiplinerede og skønne at arbejde med. . Søndag og tirsdag havde vi forstilling på Museo Nacional. Vi havde arrangeret forestillingen for en gruppe af mødre, som hjemmeskoler deres børn. Da det kom til stykket, var der dog ingen af disse familier, som dukkede op, hvilket var en stor skuffelse! Til alt held kom der en gruppe børn fra et bibliotek, som tilfældigvis var på besøg på museet. Det endte med at være en super forestilling og workshop med sjove børn og super interesserede voksne, som var vilde med dans. En af dem skrev endda en mail, og efterspurgte flere klasser med dans og dansk timer for at han bedre kunne snakke med os, da han synes vi var så seje. Om tirsdagen var der ikke megetmere held med organisationen. Vi havde inviteret Børn fra Røde kors som pga af krigen i Colombia er flygninge fra deres territorie. De kom ikke, men i stedet en gruppe fra CentroAmar og en mor med hendes 6 børn. Til forestillingerne på Museo Nacional fik vi taget smukke billeder af vores venner Fabian og Nelson. Nelson har lagt et udsnit op på hans hjemmeside som vi synes i skal se: http://nelsonsolano23.com/mette/mette.html

Lørdag var vi endelig ude og danse lidt salsa på en skøn lille cubansk bar. Helene blev ramt af diarre lørdag aften, og søndag, efter at have spist brunch med Pablo, var Mette så med på diarrevognen. Vi fik vidst taget mere med hjem fra Amazonas, end bare et par myggestik. Nu har vi endelig slugt et par piller, og maverne er ved at være lidt roligere.

Mandag havde vi den sidste forestilling med Asociacion Periferia, det blev organiseret på et "pigehjem" hvor der bor børn og studerende i alle aldre, fordi at forældrende ikke kan tage sig af dem til dagligt. Det bliver ledet af nonner og derfor er der kun piger. Gruppen var på ca. 20 piger fra 5-16 år og meget svære at arbejde med. Det virker som om at de har lukket ned for deres følelser ved ikke at beskæftige sig med kroppen. De var meget forsigtige og synes nærmest at helene og jeg var fjollede fordi vi bare dansede. Til slut blødte de dog op og fik paraderne lidt ned. Det interessante var at 3 af pigerne havde været til forestillingen på museo nacional og man kunne virkelig se en forskel på den måde de deltog i dansen og opgaverne de blev stillet over for.

I dag har vi fået WI-FI, efter kun at have ventet 2 måneder på en tekniker - første gode del. Vi har fået forlænget vores visa, så vi kan opholde os legalt i landet - anden gode del. Og Fastlagt program for den sidste tid vi er i Colombia. Der er blevet købt billetter til Santa marta, Elkins hjemby hvor vi skal op og danse og nyde lidt af de 40 grader og det karibiske hav. Med dette billede vil jeg slutte dagens blog, håber i har det så dejligt i DK.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar