onsdag den 2. juni 2010

Amazonas, Nazareth d. 28-31. Maj 2010

Vi har været på en helt utrolig 4 dages tur til Amazonas. Det er let at forstå at Amazonas er en af verdens 7 vidunderer. Både menneskene og naturen kvalifisere sig til denne titel.

Vi blev modtaget med åbne arme af indbyggerne i den lille indianer by, Nazareth, 2 timer op af Amazonfloden, fra Letizia. Vores besøg må helt sikkert regnes som en succes, for både børn og voksne var ivrige efter at vide, hvornår vi kommer og danser igen.

Få af de mindste børn var bange for de blåøjede, hvide mennesker, men de fleste stod på tær for at få lov til at se nærmere på os. Der var så mange børn, at vi endte med at lave tre forestillinger og workshops, i stedet for én. Børnene var åbne, intelligente, kreative, nysgerrige, lærenemme og helt fantastiske at arbejde med. Det var virkelig en af de bedste oplevelser vi har haft ind til videre. Børnene var så legesyge og åbne for nye indtryk, at vi ofte så dem øve sig på det vi havde lært dem, både på tur i kanoen, i hemmelighed og lige for næsen af os foran vores hus.

I Nazareth bor der 800 prs, og hver familie har mellem 2 og 6 børn. Det er mange børn! Vi boede hos en venlig mand og hans skønne søn, hans søster og hendes familie, i et overraskende stort hus med 2 værelser og en åben stue ud til naturen. Husene i Nazareth er fint bygget af træ, uden mange møbler (ingen), men med hængekøjer.

Vi tog på tur med to familier, rundt på floden og i junglen, for at opleve naturen, dyrerne og det oprindelige folks, Tikuna, skikke. Vi sejlede på floderne, vandrede i skovene, så mange dyr og spiste traditionel Tikuna-mad, lavet i palmeblade over bålet. Deres mad består af ris, platano, juca og fisk (piratfisk og mange andre), hvis der bliver fanget nogen. Det var lækkert og vi lærte meget om hvordan de lever.

Tikunaerne har fundet en fin balance mellem det civiliserede og det traditionelle liv. De går ikke nøgne rundt, laver woodoo og røgringe som signal mellem stammerne, men ser derimod helt ”almindelige” ud, har mobiltelefoner og cowboybukser. Selvom størstedelen nu stammen er katolikker, lægger de stor vægt på at bevare troen på det spirituelle, shaman, traditionelle ceremonier og eget sprog.

Colombia havde 1. del af valgrunden til præsidentvalget denne weekend, hvilket var grunden til at vi ville lidt væk fra Bogota og valgreset. Tikunaerne havde også planlagt at stemme, og størstedelen af dem på Mokus. Vi hørte senere, at de omkring 200 prs. som var sejlet 2,5 time i overfyldte både for at stemme i Letizia, ikke blev lukket. Politiet frygtede at de ville stemme på den ”forkerte”. Længe lege demokrati!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar